Udtømning af havene – hvad der sker, og hvad vi kan gøre

Verdenshavene er en af vores største og vigtigste ressourcer. Flere milliarder fisk svømmer rundt i vores have. Desværre er det et tal, der hele tiden falder.

Mange års overfiskeri har nemlig medført, at vi er ved at tømme havene. Mange fiskearter som fx tun, hajer og hvaler er allerede truede. Tomme have vil have uoverskuelige konsekvenser for både menneskerne og planeten generelt.

Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen – både på personligt og regeringsplan – gør vores for at undgå, vi ender med at tømme vores have helt for liv og fisk.

Og selvom der allerede er handlet på området i form af kvoteordninger og fiskeopdræt, er der stadig lang vej igen for at sikre, at vores have også om 100 år er fyldt med liv.

 

Tænk over, hvilken fisk du vælger

En oplagt måde at have indflydelse på problemstillingen er naturligvis, at man som forbruger køber og spiser med omtanke. Nogle fisk er mere truede end andre, ligesom nogle er mere bæredygtige end andre.

Tun er eksempelvis truet, hvorfor man bør overveje at skære ned på sit forbrug af tunbøffer og dåsetun. Muslinger og tang er derimod spiser fra havet, som er mere bæredygtige, og som man derfor bedre kan spise uden at medvirke til udtømning af vores have.

Samtidig er der også stor forskel på, hvordan de forskellige fisk og skaldyr bliver fanget. Man bør vælge produkter, hvor det fremgår af pakken eller emballagen, at der er tale om bæredygtigt fiskeri.

Eksempelvis bør man undgå al slags fisk, der er fanget ved hjælp af trawling. Det er nemlig en meget destruktiv og kortsigtet måde at fiske på, og det stopper kun, hvis fiskerne til sidst ikke kan få den slags fisk afsat.

 

Er der håb for havene?

Det er et stort problem, at havene er ved at blive tømt, da det smadrer hele økosystemer. Vi bør derfor være meget påpasselige med, hvordan vi fisker fremover.

En god idé ville være at lave flere ”fredede” zoner i havet, hvor man slet ikke må fiske. Nogle fiskearter viser allerede fremgang som følge af lovændringer og kvoter, fx ål.

Derfor kan man godt have lov at sige, at der er håb forude. Fisk reproducerer utroligt hurtigt, og derfor er det ikke for sent at gøre en mærkbar forskel for vores have.

Det kræver dog en fælles indsats fra både regeringer, organisationer og den enkelte forbruger, hvis vi vil bevare havene, som de er i dag.