Dansk Vestindien – oplev mødet mellem to kulturer

Dansk Vestindien er en øgruppe bestående af tre øer, nemlig Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix.

De blev opdaget af Christopher Columbus på hans 2. Rejse til den nye verden tilbage i 1493. I 1755 blev de tre øer dog danske og var det frem til slutningen af 1800-tallet.

Det ses stadig på øerne den dag i dag, der i nogen grad er præget af den danske kultur og kolonitiden. Hvis man vil opleve et unikt møde mellem den caribiske og danske kultur, er Dansk Vestindien bestemt et besøg værd.

Her venter ikke kun smuk natur og et behageligt klima, men også en spændende historie, der er relevant for alle danskere.

Selvom øerne i en del af deres tid som dansk land var besat af Englænderne og blev solgt til USA i 1917, er der stadig meget at lære om øerne og danskernes rolle i koloniseringen den dag i dag.

 

Det skal du opleve i Dansk Vestindien

Caribien er kendetegnet ved utroligt smukke strande, lunt vand og gode muligheder for snorkling.

Hvis man drømmer om at komme helt ned i gear, er det en oplagt destination, og disse øer er ingen undtagelse.

Men ud over de smukke caribiske omgivelser og den afslappede stemning har de dansk vestindiske øer også en spændende kulturarv og historie, som man kan dykke ned i.

Man vil fx opleve, at mange af gaderne har danske navne. Øernes”hovedstad”Charlotte Amalie er ingen undtagelse, da den blev opkaldt efter Christian d. 5’s kone.

Byen var en vigtig handelshavn i 1700-tallet, hvor der blandt andet blev sejlet sukker og rom til resten af den vestlige verden.

Faktisk var den i 1800-tallet Danmarks næststørste by efter København. Den tid bærer byen stadig præg af i dag, blandt andet i den store havn, hvor mange krydstogtskibe lægger til.

 

Historie og afslapning i én pakke

Med andre ord er Dansk Vestindien den oplagte destination for dig, der sætter pris på sol og varme, men som samtidig går op i historie og kultur.

De tre små øer har nemlig haft stor betydning for den danske historie. Samtidig venter der utrolige naturoplevelser i Dansk Vestindien.

I dag er det meste af Skt. Jan omdannet til naturreservat med meget lidt bebyggelse. Derfor er det et af de eneste steder i verden, hvor man kan opleve helt naturlig og uspoleret rengskov.

Her finder man også mange spændende ruiner fra slavetiden, som har fået lov at stå urørt tilbage. På den måde er et besøg på Skt. Jan en tur tilbage i tiden og kan med fordel kombineres med besøg på de to andre øer.