Galapagos-øerne er en naturoplevelse i særklasse

Galapagos øerne er kendt for deres natur – og det er ikke uden grund. Øerne er en del af Ecuador, men ligger næsten 1.000 km vest for landet i Stillehavet.

Den unikke placering og det faktum, at mennesket først meget sent er kommet til stedet, gør, at man på øerne finder et utroligt dyreliv.

Selv i dag bor der kun 25.000 indbyggere på Galapagos, der består af 16 større og 10 mindre øer. I disse år kommer der dog flere og flere turister til, som vil opleve naturfænomenerne på helt klods hold.

 

Dyre- og naturliv fra en anden verden

Galapagos øerne er nok mest kendt for deres rolle i forbindelse med Darwins evolutionsteori. Det var nemlig et besøg på øerne og et nærmere studie af nogle små fuglearter, nemlig finkerne, der gav Darwin den oprindelige idé.

Af samme grund er Galapagos-øerne i dag på UNESCOs verdensarvsliste, og derfor er det kun 5 af alle øerne, der er beboede.

Det enestående dyreliv findes både oven og under vandet. 95% af alle krybdyrsarter og 49% af de landlevende fuglearter lever på Galapagos-øerne.

Som turist på øerne kan man derfor komme helt tæt på kæmpeskildpadder, søløver, leguaner, flamingoer og ikke mindst pingviner.

Øerne er det eneste sted i verden, hvor der lever pingviner uden for den arktiske klimazone. Mange af dyrene på øerne er ikke bange for mennesker, hvorfor det er en enestående mulighed for at komme helt tæt på den vildeste og bedste natur i verden.

 

Spændende vulkanøer i Ecuador

Er man alligevel i Sydamerika eller Ecuador, fortjener man at besøge Galapagos-øerne. Det vil nemlig være prikken over i’et, der virkelig giver noget op oplevelseskontoen.

Det skyldes også, at øerne udelukkende er opstået af vulkaner. Mange af dem er stadig aktive, hvorfor man kan være heldig at opleve det fascinerende syn af et udbrud.

Der er liv året rundt, så man behøver ikke time sit besøg på Galapagos øerne. Ønsker man at snorkle eller dykke meget, kan det være en fordel at lægge sit besøg i den varme tid, nemlig i februar og marts.

Hvis man gerne vil se albatrosserne yngle, skal det dog være i den koldere tid. Men generelt er man sikret enestående oplevelser, uanset hvornår man besøger øerne.

Økosystemerne er meget skrøbelige på øerne, og for at sikre det utrolige dyre- og naturliv, er det afgørende, at man tager hensyn og følger de regler, der opsættes for besøg på Galapagos.