Derfor skal din ferierejse gå til Italien – Rom

Der er så meget at opleve i Italien at der er skrevet utallige bøger om emnet. Og det er med god grund at mange besøger landet, år efter år. Her får du en introduktion til et par af de italienske byer, som du bare skal opleve på et tidspunkt i dit liv. Er du klar – godt så går vi i gang.

Italien har flere byer, som er kendte over hele verden. Her har vi valgt byen ROM, som i høj grad skiller sig ud:

 

Rom – italiens pragtfulde hovedstad

Hvor skal vi starte, når vi skal introducere dig til Rom? Der er så mange fine ting, som er værd at nævne, men det er jo kun dejligt, så lad os kaste os ud i det.

Du kommer ikke uden om Colosseum. Den verdensberømte arena har lagt rammen om utallige gladiatorkampe, med både kejseren og menigmand som tilskuere.

Nu kan du gå frit omkring i arenaens gange, og forestille dig lydene fra både mennesker og dyr, som har kæmpet for deres liv her for hundreder af år siden

Det bringer os videre til en mere fredelig form for arena – fodboldstadion i Rom.

Her kan du se et af mest klassiske og indædte lokalopgør i den italienske fodboldliga, når A.S.

Roma møder Lazio. Der bliver sunget højt på tribunerne, og de 50 000 tilskuere gør alt hvad de kan for at støtte deres hold.

Det Sixtinske Kapel er du også nødt til at opleve. Det er her kardinalerne vælger den nye pave, og det er også her du oplever Michelangelos berømte loftmaleri – det med de 2 fingre der rører hinanden.

Peterskirken skal også være en del af paletten, når du er på ferie i Rom – guddommelig smuk og samtidig hovedsæde for den katolske kirke. Desuden markerer den indgangen til Vatikanstaten, som er verdens mindste land.