Oplev det ægte Californien på et klassisk roadtrip
Californien er lidt af en drømmedestination for mange, og det er helt forståeligt. Den amerikanske stat på vestkysten er nemlig kendt for at være et sted, hvor drømme bliver til virkelighed.
Selvom man ikke har besøgt Californien, kan man sagtens føle, at man allerede har været det.
To af de største byer, Los Angeles og San Francisco, ses nemlig i rigtig mange film og serier. Samtidig er især LA også hjemsted for en lang række stjerner og nogle af de største awardshows som fx The Oscars og The Grammys.
Hvis du drømmer om at vandre ned af Rodeo Drive, cykle langs Venice Beach eller køre over The Golden Gate Bridge, er et roadtrip i Californien et oplagt valg.
En følelse af sommer og frihed
Californien er kendt for sine ”good vibes”. Staten er en af de mest besøgte i USA, og det skyldes i høj grad den særlige stemning, der hersker over områderne.
Det forstærkes kun af det gode vejr, som især er kendetegnende for sommeren. Mange vælger at lave et roadtrip ud af deres tur til Californien, da det også er en oplevelse at køre gennem det smukke landskab.
Et klassisk eksempel er San Andreas-forkastningen og California State route 1, som er en motorvej, der løber langs hele vestkysten.
Samtidig er USA generelt et land, hvor det er langt nemmere og hurtigere at komme rundt med bil.
Hvis du drømmer om at kommet il Californien, kan du roligt tage nogle venner eller familie med under armen og lave et hyggeligt roadtrip ud af jeres eventyr.
Hvad skal man opleve?
Der er masser at se og opleve i Californien. De lange kyststrækninger indbyder til badning, men giver også mulighed for surfing og hvalspotting.
Derudover er der mange hyggelige byer som fx Santa Barbara og Santa Monica samt Palm Springs, som alle sammen er værd at besøge.
I Los Angeles og San Francisco kan man både se de klassiske seværdigheder samt danne sig sit eget indtryk af byen ved at udforske de forskellige områder.
Fx kan man næsten ikke besøge Californien uden at se Hollywood-skiltet eller slentre ned ad Hollywood Boulevard.
Mens man er i Californien, er det også oplagt at køre over grænsen til Nevada og opleve Las Vegas. På den måde kan man selv sammensætte sin tur, så man får præcis den mængde oplevelser, man ønsker sig.
Californien er nemlig en alsidig stat, der har lidt for enhver smag.