Tag på oplevelsesferie i Danmark og besøg Bornholm

Når man tænker ferie, er Danmark måske ikke det første, der dukker op i hovedet. Mange forbinder ferie med et par ugers rejse sydpå til sol og sommer.

Men sådan behøver det ikke være. Der er nemlig mange oplevelser i Danmark, som også kan blive minder for livet. En ferie i Danmark kræver heller ikke, at man tager mange uger fri, men kan nøjes med at være en forlænget weekend.

Uanset hvor lang tid man har, er Bornholm en god destination, hvis man vil holde ferie i Danmark. Det er nemlig en ø, der både kultur- og naturmæssigt skiller sig lidt ud fra resten af Danmark.

Og det kaldes ikke for solskinsøen uden grund. Hvis man drømmer om at udforske Danmark, er Bornholm derfor et rigtigt godt sted at starte.

 

Storslået natur med kuperet terræn

Bornholm er en vaskeægte klippeø, og det bliver tydeligt allerede ved ankomsten. Kystlinjen er i høj grad præget af klipper og kløfter.

Men også inde på land skal man være forberedt på, at man må køre op og ned af nogle stejle bakker. Af samme grund er Bornholm også en yndet destination for dem, der elsker at køre på cykel eller vandre.

Klipperne på Bornholm er også med til at holde på varmen, hvilket gør, at øen generelt har varmere temperaturer end resten af landet.

Derudover ligger Bornholm sådan placeret, at den helt statistisk set har flere solskinstimer end noget andet sted i landet. Hvis man ønsker sig godt dansk sommervejr, har man altså de bedste chancer på Bornholm.

 

Hyggelige byer på Bornholm

I modsætning til, hvad mange tror, er der rigeligt at opleve på Bornholm. Der er naturligvis rokkestenene og en del vandfald, som er oplagt at besøge for de naturinteresserede.

Men også de mange små byer er utroligt hyggelige. I byer som Gudhjem og Svaneke finder man ikke kun hyggelige gader, men også små butikker med specialiteter – fx boghvedepandekager, is og bolsjer.

I hovedstaden Rønne er der mange fine gader samt en lækker spa, nemlig Diamantspaen, til dem der trænger til ekstra afslapning.

Mens man er på Bornholm, bør man også besøge et klassisk røgeri. Det er nemlig utroligt populært og traditionelt at spise fisk på Bornholm – blandt andet ål, sild og makrel.

Derfor er der masser at gå til, når man kommer til Bornholm. Vælger man at besøge øen om sommeren, er det også oplagt at besøge den flotte og indbydende strand ved Dueodde.